Kære medlemmer af Køge Badminton Klub, forældre, trænere, mv.
Det er en meget speciel tid, vi lever i, lige nu.
I Køge Badminton Klub havde vi som tidligere meddelt forberedt os på en ”Grand opening” den 19. maj, hvor vi havde planlagt at samle jer og give informationer, præsentere vores padel projekt, afholde generalforsamling, hygge os med spisning, mv.
Vi er alle klar i starthullerne, har glædet os længe og er så parate til at spille fjer igen!
Imidlertid har vi tidligere i dag besluttet at udsætte arrangementet. Vi har fulgt udviklingen nøje, og har tidligere i dag haft møde med Danmarks Idrætsforbund. Vi kan ikke være helt sikre på at vi kan overholde alle de retningslinjer, som er gældende for den indeværende fase. Desværre.
I stedet vil vi informere jer om status på de nævnte punkter og ikke mindst de muligheder, vi kan tilbyde jer.
Der bliver udsendt info til alles mailadresser.
TIDLIGERE INFO der desværre ikke gælder mere:
Kære alle medlemmer og forældre til ungdomsspillere,
Vi er optimister, så vi håber, vi snart må samles, hvis vi holder afstand - men vi afventer spændt de nye retningslinjer fra 11. maj.
Vi håber, det lykkes og at I alle har lyst til – og mulighed for - at deltage på denne spændende aften i Køge Badminton Klub.
HVIS noget bliver umuligt pga. corona eller andre benspænd – generalforsamlingen afholdes udendørs eller programmet ændres, vil vi give besked om dette her på hjemmesiden og på facebook.
Så det vil være en god idé, at følge med, når dagen nærmer sig.
Vel mødt!
Mvh
Bestyrelsen
Køge Badminton Klub