Cookies

Medaljeregn til SM

12/5/2016 6:16 PM |  Køge Badminton Klub |  Linda Nielsen
Igen i år var der stor deltagelse fra Køge Badminton Klub til de individuelle Sjællandsmesterskaber (SM) i badminton for ungdom i weekenden d. 3. og 4. december. Klubben var bredt repræsenteret med børn i alderen fra 8 til 17 år på alle niveauer.
December måned er jul, hygge og samvær for de fleste. Det er det også for ungdomsspillerne i Køge Badminton Klub, der til SM hyggede sammen i de forskellige haller og bakkede hinanden godt op. For mange af Køges spillere blev det til en tidlig julegave, da de vandt guld, sølv eller bronzemedalje. 

Målrettet træning og mange talenter i klubben, er blandt årsagerne til den store fremgang Køge Badminton Klub oplever i disse år, hvilket ses på de 15 medaljer -2 guld, 4 sølv og 9 bronze -klubben vinder til Sjællandsmesterskaberne.

Køges medaljevindere ved SM
U9D HD, Mathias De Moura Fallesen - Bronzemedalje
U13M DD, Isabella Milton - Bronzemedalje
U13M DD, Karen Marie Juel Andersen - Bronzemedalje
U13B DS, Cecilie Porsgaard Kristensen – Guldmedalje
U13B DS, Filippa Tietgen – Bronzemedalje
U13B DD, Filippa Tietgen – Sølvmedalje
U13B MD, Cecilie Porsgaard Kristensen – Sølvmedalje
U13B MD, Filippa Tietgen – Bronzemedalje
U15B DD, Liva Staalhøj – Bronzemedalje
U15B HS, Jonas Risegaard Bentsen – Bronzemedalje
U15B HD, Nikolaj Thrane Bruun - Bronzemedalje
U15B HD, Jonas Risegaard Bentsen – Bronzemedalje
U15B MD, Liva Staalhøj – Sølvmedalje
U15B MD, Rasmus Helvig Larsen – Sølvmedalje
U17-19A DD, Helene Skov-Casper - Bronzemedalje
U17-19A HD, Johan Magnus Juel Andersen - Sølvmedalje
U17-19A HD, Philip Randers – Sølvmedalje
U17-19A MD, Sofie Hoelgaard - Guldmedalje
U17-19A MD, Philip Randers – Guldmedalje
U17-19A MD, Johan Magnus Juel Andersen - Bronzemedalje

UU formand Kenneth Skov-Casper siger: ”Vi er stolte af de mange medaljevindere – tillykke til dem alle. Klubben satser også på, at få børnene til at begynde tidligt til badminton. Vi har fx vores forældre/barn hold for børn i alderen 5-7 år, hver lørdag kl. 10.00-11.00, her er der stadig ledige pladser på holdet, så kom bare til prøvetræning med dit barn.”

Nu ses der frem mod klubbens åbne ungdomsturnering d. 17-18/12 for U11 og U15 spillere.
I ugen op til jul er der normal træning for alle ungdomshold frem til og med torsdag d. 22/12.
Lørdag d. 10/12 spiller Køges 1. hold for senior på hjemmebane kl. 16 – så der er stadig meget badminton i klubben i år.






 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?