Cookies

U17B til JM i Hammel

4/14/2013 8:53 PM |  Grindsted Badmintonklub |  Elisabeth Eskildsen

Lørdag den 13. april var U17B holdet til JM for hold i Hammel, men de måtte desværre vende hjem til Grindsted uden medalje.

Holdet bestod af Andreas Gade Gejl, San Sami og Søren Sørensen. Kristian Eskildsen var substitut for Sune Reisenhus som desværre ikke kunne deltage.

Holdet skulle starte med at møde TRITON og alle mand kæmpede deres kampe, men desværre var det kun Kristian som reddede holdets ære ved at vinde sin singlekamp. Holdet kendte ikke TRITON og blev nok lidt overrasket over deres styrke.

Så var det Silkeborgs tur og dem havde de jo mødt flere gange, da de har mødt hinanden ved de almindelige holdturneringer.  Kristian og Andreas havde virkelig en rigtig spændende doublekamp imod dem – 23/25, 21/18, 23/25, som de desværre tabte. Det drænede dem begge to for kræfter og de måtte se sig slået i singlerne. San var den eneste som vandt imod Silkeborg i en 3. sætter med cifrene 16-21, 21-19, 21-19. Søren tabte desværre også sin single kamp men ikke uden kampgejst til det sidste.

Til sidst skulle de møde Svenstrup, men man kunne som holdleder tydeligt se, at deres energi var ved at være brugt op. Igen måtte de se sig slået 5-1 på trods af, at de prøvede virkelig at kæmpe det sidste de kunne.  San var igen i en 3. sætter som han til sidst vandt på trods af modstanderens hold havde trampet samtidig med at de råbte ”sidste”…. To gange.  Men det hjalp ikke deres hold alligevel - Så da det pludselig blev San´s tur til at kunne tage den sidste – kunne vi fra Grindsted ikke dy os og trampede også samtidig med at vi da også lige sagde ”sidste”.  Det hjalp og San vandt.

Men på trods af at vi måtte vende tilbage til Grindsted uden medalje, så havde de unge spillere sammen med Betina Gade og undertegnet en hyggelig og lærerig dag. Nu er de  varmet op til DMU J.

Mvh. Elisabeth Eskildsen (substitut for Charlotte Reisenhus)






 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?