Cookies

U11C til JM i Hammel d. 13/4-13

4/13/2013 9:01 PM |  Grindsted Badmintonklub |  Helle Thomsen

U11C drog tidlig lørdag morgen af sted til Jysk Mesterskab i Hammel.

I første spillerunde møder vi Svenstrup. Marcus Thrane, Oliver Thomsen og Nikolaj Krarup vinder deres singler i 2 sæt og Andreas Eskildsen vinder en flot sejr i 3. sæt.

Efter singlerne er spillet, står der 4-0 til Grindsted. Doublerne sættes i gang, Andreas & Oliver gør kort proces og vinder deres double i 2 sæt. Marcus & Mathias kæmper sig til en fortjent sejr i 3. sæt.

Første holdkamp vinder Grindsted 6-0, hvilket betyder vi havde et par timers ventetid der skulle fordrives, inden 2. spillerunde mod Varde.

Der blev hygget med rundstykker, kage, spillet ipad og selvfølgelig spillet og set en masse badminton.

Vi vidste på forhånd, at holdkampen mod Varde blev en svær opgave, men vi går i gang med singlerne med masser af gåpåmod. Marcus og Andreas må desværre se sig besejret i 2 tætte singler, hvor de virkelig gav deres modstandere kamp til stregen. Mathias var ude i en hård kamp med 3 tætte sæt, men hiver det længste stå og vinder 3. sæt med cifrene 23-21. Nikolaj vinder overbevisende hans single i 2 sæt, så resultatet er nu 2-2 mod Varde, så holdkampen er stadig åben.

Doublerne sættes i gang, men der var marginalerne desværre ikke på vores side. Både Marcus & Mathias og Andreas & Oliver måtte se sig besejret af nogle gode modstandere. Holdkampen mod Varde ender 2-4 i Vardes favør. Skuffelsen varede dog ikke længe, da drengene får en flot sølvmedalje om halsen. En flot 2. plads til Grindsteds U11C hold.


Jeg vil gerne slutte af, med at takke alle de fantastiske forældre, der altid er der og bakker holdet op til turneringsrunderne. Det er en fornøjelse, at tilbringe en dag i hallen sammen med jer og jeres skønne unger. Stor tak for denne sæson og jeg glæder mig til næste års holdturnering skydes i gang. Rigtig god og solrig sommer til jer alle.





 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?