Cookies

GBK er valgt som årets ungdomsklub 2013

3/21/2013 9:02 PM |  Grindsted Badmintonklub |  Erik og Mikael

På DBF Midtjyllands årsmøde der blev afholdt mandag den 18. marts 2013, blev Grindsted Badmintonklub valgt som året ungdomsklub.

Til grund for valget ligger følgende indstilling:

Grindsted Badmintonklub havde 60 års jubilæum den 25. november 2012.

Klubben har i over halvdelen af sin 60 års eksistens, haft en målrettet målsætning med sin ungdomsafdeling, det startede i det spæde med oprettelse af et spillerudvalg og nogle motions- og turneringsspillere der trænede de første børn, efter få år blev spillerudvalget splittet op i et senior- og et ungdomsudvalg.

Herefter tog tingene fart, flere og flere initiativer og arrangementer blev i de følgende år føjet til.

Ungdomsafdelingen i GBK har i flere år lagt stabilt omkring de 130 medlemmer.

Spillerne er fordelt på både breddehold, øvede, minitalent og talenthold.

Miniton har i år fået så stor en succes, at det nu afvikles på 3 forskellige dage. En af dagene må 10 baner tages i brug.

Vores ungdomsspillere deltager aktivt i holdturnering, åbne turneringer og træningssamlinger på både kreds og landsplan. USU har udarbejdet sæsonplan på stævne, så flest mulige kommer til de samme stævner for at bibeholde det sociale samvær mellem spillerne uanset styrke, samt for at hjælpe forældrene med valg på Badmintonpeople.

Ungdomsudvalget deltager i SB samarbejde (sydvestjysk badminton samarbejde), hvor 12 klubber i fællesskab arrangerer forskellige arrangementer, blandt andet træningssamlinger for klubbens spillere og trænere.

  • I de seneste år har ungdomsafdelingen stået for andre aktiviteter:
  • Kommunelejr med naboklubberne
  •  Overnatningslejr ”Superton”
  •  Arrangeret sjov fredag med fællesspisning
  •  Jule- og sæsonafslutning
  •  Salg af julekalender
  •  Sommerlejr i 25 år for klubbens egne spillere – opstart sommeren 1988.

Alle ovennævnte aktiviteter foregår i tæt samarbejde med klubbens Uddannelsesudvalg, som også kommer med mange nye ideer, senest ide er blandt andet en særskilt pige- og drenge aften senere på sæsonen.
Udvalget består af 4-5 unge klubtrænere mellem 15 og 20 år, de har blandt andet til opgave, at sende klubbens trænere på de nødvendige kurser, for at dygtiggøre vores ungdomsspillere, samt fordele trænerne til træningsholdene. Der ud over at planlægge program til de arrangementer der bliver afviklet, dette gælder ikke mindst de 5 dage sommerlejren varer. Udvalget har samtidig også det ansvarsfulde opgave at lave budget for sit område.

Blandt andre ting som USU deltager i kan nævnes indstilling af spillere til kommunens hædersbevisning, samt deltagelse ved klubbens stævner.
Klubben afvikler hvert år 3 åbne turneringer. 

  • Sportsmaster Cup – elite- og Mesterrækketurnering
  • Sparekasse Cup – ungdom – breddeturnering
  • Sparekasse Cup – senior – landets største med over 500 deltagere.

I april 2012 kom Danske Mesterskaber for Ungdomsspillere (DMU) tilbage til Grindsted. En turnering vi afviklede med over 1000 deltagere og vi glæder os til 2013 og 14.

  • Klubbens nye muligheder i idrætscenter MAGION med nu 15 baner har skabt nye aktiviteter.
  • Kredsmesterskaber over 2 dage.
  • Jysk fynske Mesterskaber over 2 dage.
  • DM i Skolebadminton den 28. januar
  • Kredsens fællestræning over 6 enkelt dage samt 2 weekender med overnatning.

Med alle disse tiltag, håber vi at Grindsted Badmintonklub opfylder betingelserne, som en værdig modtager af hæderen og prisen som Årets ungdomsklub i Badminton Midtjylland.






 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?