Cookies

Holdkamp mellem Kolding BK 2 og Grindsted BK 1 i Danmarksserien

10/9/2015 10:58 PM |  Grindsted Badmintonklub |  Michael Christensen

Holdkamp mellem Kolding BK 2 og Grindsted BK 1 i Danmarksserien

 

Der var på forhånd stort pres på Grindsted Badminton Klubs 1. hold i Danmarksserien, da 3. runde af grundspillet skulle afvikles lørdag den 3. oktober 2015. Op til holdkampen har vi været præget af en række skader, som desværre betød, at Kasper Lorenz ikke kunne være med i denne runde. Derudover har flere småskader betydet at vi måtte stille med flere spillere som ikke har fået trænet optimalt op til kampen. Skader og afbud sammenholdt med at skulle på udebane mod topholdet fraKolding viste sig at være en hård nød at knække.

Vi lagde ud med at komme bagud 3-0 efter første runde, hvor det med lidt mere træfsikkerhed på sætbolden i første i 1. DS med Emma Mikkelsen kunne have givet lidt medvind til resten af hendes kamp, hvor udfaldet givetvis kunne have være endt med en sejr. I de to andre kampe i 1. runde var vi ikke rigtigt tæt på at kunne presse vores modstandere. 2. damesingle blev spillet af Randi Laursen og 2. mix double blev spillet af Kathrine Junker og Anders Skov.

Herefter skulle vi have 1. mix double (Jane/undertegnede), 1. Herre single (Anders junker) og 2. herresingle (Casper Vistesen) i spil til en runde, hvor der på forhånd kunne forventes nogle tætte kampe, hvor af vi mindst skulle have 2 af de 3 kampe for at have en reel chance for at gøre forhåbninger om pointhøst i Kolding. Mixdoublen og 2. herresingle var præget af noget ustabilt spil, som eksempel kan nævnes mixdoublen som får en elendig start og på et øjeblik er bagud 10-2, ligesom Casper Vistesen tabte knebent i 1. sæt og spillede så brillant i 2. sæt, men ligeså godt som det gik i 2. sæt, ligeså en elendig start fik Casper på 3. sæt og var hurtigt bagud 9-1. Med så svingende præstationer kan man ikke forvente at vinde mod en stærk modstander som Kolding og begge kampe blev da også tabt  3 sæt. Anders Junker har op til kampen været præget af en overbelastningsskade efter hans flotte triumf i hjemmebane turneringen i forrige uge og spillede som man kunne forventede efter omstændighederne og måtte desværre se sig slået i 2 sæt.

I de to sidste herresingler med Klaus Friis og Ronnie Holmberg var ligesom kampene i 2. runde præget af ustabilt spil med dårlige starter i kampene, men dog med god fight, som på den rigtige dag kunne have vendt kampene. Desværre spillede Koldingspillerne godt på de afgørende tidspunkter og nuppede begge kampene.

Nede med 8-0 inden de rene doubler skulle der findes god moral frem for at holde liv i holdkampen. Moralen er dog sjældent set dårligere og tænding, gejst og engagementet udeblev totalt for vores vedkommende. Vi er på dagen langt fra niveau og taber 4 af de 5 doubler forholdsvist stort. Til trods for smerter i Anders Junkers ryg insisterer han på at spille kampen - et tegn på at han ville revanchere sig efter sin single. 1. herredoublen med Anders Junker og undertegnede blev da også trods skidt spil kæmpet hjem med 21/19 i 3. sæt.  Jeg takker Anders Junker for sejren og muligheden for at blive valgt til kampens spiller, samt de kramper det medførte resten af weekenden!

Holdkampen blev tabt med 1-12 og realistisk set, var Kolding et stærkere hold end os. At vi ikkefår point med hjem fra Kolding er ikke nogen katastrofe, men skuffende er det, når vi ikke føler at vi ikke har prøvet alt hvad vi kan både på og uden for banen. Efterfølgende er der givet håndslag på at vi er klar når vi er på banen og bakker fuldt op når vi ikke er på banen.

Kathrine Junker havde debut på klubbens 1. hold og leverede en flot indsats. Tak til de medrejsende publikum, som havde taget turen for at heppe på os.

 

Skrevet af Michael Christensen






 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?