Cookies

U13 Sommerlejr

7/12/2015 7:51 PM |  Grindsted Badmintonklub |  Kurt Elbæk

U13 sommerlejr

Torsdag den 2. juli tog jeg sammen med ca. 40 andre piger og drenge på sommerlejr i Aalborg sammen med U13 landstræneren Thomas Nielsen.

Vi skulle mødes i Aalborg kl. 15 og være der til søndag kl. 12.

Da vi ankom pakkede vi ud og klædte om til badmintontøj og så var det ellers bare i hallen. Vi startede med at få lidt informationer om lejren, nogle af vores forældre var også med. Vi fik bl.a. info om hvad der skulle ske på lejren og at mobiltelefoner ikke var velkommen på lejren… Vi fik dog lov til at skrive eller ringe hjem efter træningen og inden vi skulle i seng om aftenen.

Udover Thomas Nielsen så var der 5 andre træner – 3 piger og 2 drenge. Den ene var Steen Thomsen fra Kolding BK, som jeg har til træner i Kolding.

Alle dage var der planlagt hård og intensiv træning fra start til slut. Enkelte gange om dagen var vi også ude og nyde det kanon dejlige sommervejr, hvor vi både legede, spillede rundbold og havde vandkrig J

Der blev ikke spillet ret mange kampe på lejren, men når vi gjorde, blev der gået til den. 

Hver dag var der morgenmad, frokost og aftensmad - det var rigtig godt. Og i løbet at træningspassene var der masser af frugt og saftevand til os, så vi kunne holde ud at træne videre i varmen.

Søndag morgen skulle vi starte med at pakke sammen igen og omkring kl. 11 begyndte alle forældrene at komme, da de fra kl. 11-12 skulle til forældremøde med landstræneren, for at høre om hvilke forventninger han har til de spillere, som skal være tilknyttet U13 samlingerne.

Det har været en super oplevelse at være med på U13 sommerlejren – jeg har trænet hårdt, hygget mig med de spillere / venner som jeg kendte i forvejen og har fået en masse nye venner som jeg også vil komme til at snakke med i hallerne, når vi skal til stævner i den kommende sæson J

Lærke Thomsen






 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?