Cookies

Sommerlejr 2015

2/9/2015 10:55 PM |  Grindsted Badmintonklub |  Mikael Eskildsen

Hermed indbydelsen til sommerferiens absolut fedeste uge…..

Årets Badminton lejr er igen i år i uge 32. Vi drager af sted fra Grindsted, mandag den 3. august kl.10.00 med bus.

I år går turen til Vestfynshallerne, Idrætsvej 7, 5580 Nr. Aaby. Sommerlejren varer 5 dage og slutter fredag den 7. aug. med en rigtig god grillaften sammen med forældrene.

For at sammenholdet bliver helt i top, deltager man selvfølgelig alle dage, også i den hyggelige overnatning. Deltagere på 10 år og derunder, har dog mulighed for at deltage færre dage, dog altid fra mandag. Dette skal i givet fald aftales individuelt med arrangørerne.

På lejren deltager nogle af klubbens egne trænere samt Jane Thomsen som voksen leder (forældre).

Der vil være en masse badminton træning og kampe, samt mange sjove spil og lege både indendørs og udendørs. Vigtigst af alt, er hygge og fællesskab på tværs af klubbens hold.

Traditionen tro, afholdes der grillaften om fredagen. Det bliver i år den 7. august. Efter middagen tager forældrene selv deres børn/unge spillere med hjem.

Prisen for at deltage på denne sommerlejr, er kr. 1.000. Grunden til denne lave pris er bl.a. på grund af salg af klubbens julekalendere og præmiespil. Alle disse aktiviteter giver penge til vores sommerlejr.

Du tilmelder dig via nedenstående link:

TILMELDING - KLIK HER

Ved tilmeldingen betales 1000 kr.
Beløbet kan indbetales/overføres til Den Jyske Sparekasse, Grindsted på reg. nr.9686, kontonr. 0002798581. (Ved afbud, vil du modtage 600 kr. retur).

Når tilmeldingen og betaling er gennemført, vil du modtage et brev i juli måned hvor vi giver flere oplysninger om tøj og andre ting der skal medbringes.

Tilmelding skal ske senest den 16. april 2015


Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Jane Thomsen mail: jane2709@ofir.dk   telefon: 29600978
Mikael Eskildsen mail: mikael.eskildsen@gmail.com  telefon: 60712180







 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?